Om GreenEats

Om GreenEats

#Reuse #Recycle #reduce

Ovenstående er 3 principper vi lever efter. Vi genbruger hvor det er muligt, vi reducerer madspild og vi sorterer vores affald.

GreenEats mad

Maden hos GreenEats har fokus på det grønne, men vi mener der skal være plads til alle, så derfor har vi naturligvis også nogle spændende tilbud til dig der bare gerne vil have kød.

GreenEats gør det muligt for dig at spise spændende, nærende og sund mad, når du er ude. Du kan handle trygt i forvisningen om, at alt hvad der sælges fra GreenEats er friskt, økologisk og så vidt muligt fra lokalområdet.

Bare fordi du er ude behøver du ikke gå på kompromis med kvaliteten af din mad. GreenEats laver lækker mad med kærlighed. Økologi og omtanke for miljøet er i højsæde. Du køber kvalitets mad, juices og smoothies, som gør det interessant at leve sundt og grønt. Selv børnene kan være med her.

Kødfri dag hos GreenEats

Tag familien med og hold jeres kødfri dag hos GreenEats. Vi har altid spændende retter på menuen, som er kødfri og både mættende og nærende.

GreenEats principper

  • Nærende, mættende og god mad af friske råvarer.
  • Masser af økologi; Over 90% økologi.
  • Lokale råvarer; Detaljer i retterne bestemmes af det lokale udbud af råvarer
  • Vi følger sæsonen; Detaljer i retterne bestemmes af sæsonen
  • Overkommelig pris; Vi holder priserne så alle kan være med.
  • Miljøbevidsthed; Vi genbruger, vi sorterer affald og vi arbejder for at undgå madspild.
  • Social ansvarlighed; Vi hjælper gerne dem med særlige behov, dem som har været længe væk fra job, eller dem som skal tilbage efter længere tids sygdom.
Produktet

Produktet

For alle varer der sælges i caféen gælder det, at det er økologisk, nærende og sundt. Al mad er tilberedt med størst mulig omtanke på at bevare næringsstofferne. Juicer er koldpresset og smoothies laves pr. ordre.

Herudover tilbyder vi:

  • God kundeservice
  • Udbredelse af viden om plantemad
  • at sprede godt humør
  • at give gode oplevelser
Hvorfor GreenEats

Hvorfor GreenEats

Der er større og større efterspørgsel efter sund og økologisk mad. Selv plantebaseret mad er ved at komme frem. Det er blevet hipt at spise vegansk.

Jeg (Lene) har haft egen virksomhed i nogle år, som bibeskæftigelse. Jeg synes det er tiden at gå “all-in” og blive min egen chef.

I 2010 valgte jeg at spise vegetarisk og i 2014, efter et ophold i USA lagde jeg om til den plantebaserede livsstil, og jeg har på egen krop mærket hvad godt det gør, men også hvor svært det er at finde det mad og de ting du har brug for som veganer. Jeg har været til festivaller og andre større arrangementer, hvor det mildest talt kan være en udfordring at finde plantebaseret mad, der bare er en smule indbydende OG mættende. Det ønsker jeg at lave om på!

Ydermere vil jeg gerne inspirere eksisterende og spirende plantespisere og vise, at det behøver hverken at være besværligt eller dyrere at leve plantebaseret og med omtanke for miljøet.

Let thy food be thy medicine – Hippocrates.

Maden har en fantastisk indvirkning på din krop og din sundhed. Vi ved allerede i dag, at man kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved at spise en sund kost, det samme gælder for diabetes.

Jeg har efter at have været gennem en kræftsygdom, måtte konstatere, at hvis du ikke passer på dig selv, så kommer sygdommen tilbage. Det lykkedes mig at fjerne al mistanke om metastaser under mit ophold i USA i 2014, hvor jeg omlagde min kost til at være vegansk, og derfor bliver jeg naturligvis ved med at spise vegansk.

Det er ikke nødvendigvis sundt at leve af plantemad – Chips og pommes frittes er ofte veganske – og for mit eget vedkommende oplever jeg, at jeg ofte tyer til de nemme løsninger. Særligt efter en lang arbejdsdag, er det ikke altid sjovt at skulle til at finde på og lave mad, og så bliver det nemt til ovnbagte kartofler og “nuggets”. Det er hverken sundt eller nærende, og det kan jeg mærke (og se) på min egen krop. Idéen med GreenEats er opstået fordi jeg dels elsker at servicere mennesker og give dem en god oplevelse, og dels fordi at jeg, ved at hjælpe mine kunder til det nemme, hurtige og i særdeleshed det sunde måltid, så hjælper jeg også mig selv til en sundere livsstil.